Historien Om Dansk Industri Montage

Dansk Industri Montage –Stål og Plast ApS-, starter sin historie tilbage i 1860, og fortsætter sin historie 5 generationer frem, indtil et generationsskifte sker i februar 2019, hvor jan M. Bruun overtager virksomheden.

På Vesterbro i Odense blev der i 1860 grundlagt en vogn- og beslags smedje under navnet Edward Jensen & Søn. Her var arbejdsopgaverne beslåning af hestesko og montering af ringe på vognhjul.

Helt frem til 1967 var dette hovedarbejdsopgaverne, selvom både firmaet havde skiftet navn i 1957 til Viggo Jensen & Søn samt var på sin 4. generation siden firmaets start. I 1967 blev sidste hest beslået for mejeriet Sanderum. En helt ny æra begyndte, hvor firmaet tog sig af fremstillings- og servicearbejde for bl.a. Odense Vejvæsen m.fl.

Sidst i 1980’erne kom der fokus på miljø og støj, hvorfor firmaet flyttede til andre lokaler uden for midtbyen. Samtidig blev der markant udvidet, så der også kom opgaver inden for kloak- og brøndarbejde med dertilhørende leverancer.

I 1995 flyttede firmaet til Lunde ved Otterup, hvor det i samme ombæring skiftede navn til Dansk Industri Montage A/S. Arbejdet blev yderligere udvidet til at omfatte fremstillings- og servicearbejde for forsyningsselskaber i Danmark som f.eks. Elsam (senere Vattenfall) og Odense Kraftvarmeværk (DONG).

Da firmaet i forvejen bestræd opgaver inden for stål, rustfrit stål og aluminium blev der besluttet også at prøve sig inden for plastbranchen. Dette førte til endnu en udvidelse og køb af store haller til de kommende opgaver, der krævede meget plads. Afdelingen for plast, producere store vandpumpestationer, syrekar i PP og reparation samt servicearbejde i PVC, PVC-C, PP og glasfiber.

Dansk Industri Plast er lagerførende med stort set alle brøndrør fra Ø400-Ø3000 i både massiv (Uponor) og Spiro (KWH), trykrør og fittings primært i PN10 SDR 17, PE plader op til 3000*3000 mm i forskellige tykkelser.

Dansk Industri Montage –stål og Plast Aps- blev i sommer 2014 certificeret efter EN1090.

Certificeret produktion

Se vores certifikat ved, at trykke på logoet herunder